Begyndt indlæggelse af henvisninger til udvalgte afgørelser fra KOFA
KOFA er det norske klagenævn for udbud, se nærmere nedenfor. I april 2016 er
på forsøgsmæssig basis begyndt indlæggelse i materialesamlingen af
henvisninger til udvalgte afgørelser
fra KOFA med resuméer og kommentarer og med sædvanlige links
gennem venstre spalte på materialesamlingens forside. Dette har været
nærliggende fra materialesamlingens start, men er ikke blevet til noget
før.
Om KOFA KOFA's fulde betegnelse er »Klagenemnda for offentlige anskaffelser«.
KOFA's sammensætning, funktion og regelgrundlag fremgår af KOFA's
websted www.kofa.no.
Webstedet indeholder også KOFA's afgørelser og årsberetninger m.m.
KOFA's opgave Er at træffe
afgørelser i form af rådgivende udtalelser med hensyn til, om reglerne
om offentlige kontrakter er overholdt, og eventuelt også med hensyn til,
om en ordregiver er erstatningsansvarlig for overtrædelse af disse
regler. Desuden har KOFA kompetence til at pålægge ordregiverne en
sanktion, kaldet et gebyr, i anledning af udbudspligtige anskaffelser
uden udbud. (Denne kompetence, som KOFA også har haft tidligere, har
været afskaffet, men er genindført pr. 1. januar 2017).
En del af KOFA's afgørelser kan have interesse i
Danmark
KOFA's funktion minder meget om Klagenævnet for Udbuds funktion. Uanset
at Norge
ikke er medlem af EU, er Norge er tydeligvis traktatmæssigt forpligtet til at følge udbudsdirektiverne.
De er implementeret i Norge ved forskellige
retsforskrifter, som KOFA's websted har henvisninger til. Selvom KOFA's
afgørelser umiddelbart har reference til disse retsforskrifter, angår en væsentlig del af afgørelserne reelt forståelsen af
udbudsdirektiverne. Sådanne afgørelser
kan have interesse set fra en dansk synsvinkel, også som følge af den
kulturelle nærhed mellem Danmark og Norge med deraf følgende
ligheder i tankegang.
Andre af KOFA's afgørelser angår nationale norske regler
De omtalte norske retsforskrifter indeholder også regler, der
ikke følger af udbudsdirektiverne. KOFA's afgørelser om anvendelsen af sådanne
regler har derfor mindre interesse uden for Norge, men kan dog efter
omstændighederne have en vis interesse.
|